Jeg vil anbefale, at du tager forskelligt tøj med. Hellere for meget end for lidt. Gerne sæt i mørke og lyse toner.
Tøjet skal ikke være for mønstret/spraglet med logo og tekst. Det fjerner opmærksomheden fra ansigtet.
Har dit barn yndlingstøj (kjole, fodboldtrøje, så tag det med)
Legetøj er også velkomment.
Ønsker du billeder i farver, så tænk over, hvilke farver, der klæder dit barn.
Til forældre
Dine reaktioner smitter af på dit barn. Hvis du er anspændt/stresset, kan dit barn også mærke det.
Sørg for at dit barn er frisk til at blive fotograferet – det ses, hvis barnet er for træt, syg eller forkølet.
Billeder bliver bedst, når barnet føler sig godt tilpas og er naturlig. Gør ikke et stort nummer ud af at barnet skal fotograferes. Undgå “stress” med at prøve tøj, hårklipning og lignende.
Fotografering handler meget om psykologi – nogle børn synes, det er rart, at mor eller far er tilstede. Andre kan ikke slå sig helt løs. Det kan sagtens ske, I bliver bedt om at sidde i sofaen med et blad. Det er barnet, der er i 100% i fokus.